Symptomer på fransk hjerteorm hos din hund
De færreste hundeejere har hørt om Fransk hjerteorm, men Fransk hjerteorm kan være en stor trussel overfor din hunds helbred.
I modsætning til normale indvoldsorme som f.eks. bændelorm og spolorme, så lever Fransk hjerteorm i dyrets hjerte og i blodkarrene i lungerne. Fransk hjerteorm kan derfor være livstruende, hvis man ikke får behandlet sin hund i tide.
I dette indlæg vil vi skrive om de typiske symptomer på Fransk hjerteorm, så du kan genkende dem og reagerer i et tidligt stadie.
Hvordan får din hund Fransk hjerteorm?
Fransk Hjerteorm kan smitte hunde og ræve, hvis de spiser snegle eller snegleslim. Sneglene kan være inficeret med larver, som senere vil udvikle sig til Fransk Hjerteorm. Dette sker typisk når hunden drikker vand fra vandpytter, spiser græs eller leger med legetøj som har ligget ude over natten.
Vi anbefaler at du kigger på Hjertelungeormskortet, for at se om der er Fransk hjerteorm eller Rævens lungeorm i dit område!
Symptomer på Fransk Hjerteorm
Det kan være livsfarligt for din hund at få Fransk Hjerteorm, hvis hunden ikke får den rette behandling. Hvis du befinder dig i et område med høj smitte anbefaler vi at du behandler din hund med Milprazon eller Milbemax, som forebygger mod Fransk Hjerteorm. Hvis du har mistanke om at din hund er smittet bedes du kontakte din dyrlæge med det samme!
Vores ormekur forebygger kun og behandler IKKE din hund mod Fransk Hjerteorm.
De typiske symptomer på Fransk Hjerteorm ses herunder:
• Åndedrætsbesvær
Har din hund vedvarende hoste eller kaster hunden blod op, kan dette være tegn på orm og må absolut ikke ignoreres!
• Lavt energiniveau
En inficeret hund vil hurtigere blive træt og udmattet. Dette ses specielt ved livlige og unge hunde.
• Blodets evne til at størkne formindskes
Hvis din hund bløder mere end normalt fra et lille sår, eller hvis din hund hyppigere får næseblod eller generelle blødninger kan dette være tegn på Fransk hjerteorm.
• Adfærdsændringer
Hunden kan få generelle adfærdsproblemer, som f.eks. at være sløv eller deprimeret.
• Generelle symptomer på orm
Udover ovenstående symptomer kan hunden også få ”normale” symptomer såsom diarre og opkast. Problemet ved dette er at det også kan være symptomer på meget andet såsom bændelorm, spolorm samt meget andet.